
22. september 2025, kl. 21:14
Mazak Danmark og KJV er værter for en igangværende bustur som mandag er tæt på messearealet for at overnatte inden messebesøg tirsdag og onsdag. Mandag aften deltog tæt ved 100 i festmiddag med efterfølgende bowling og netværk.
Med busafgang mandag morgen fra Sjælland og opsamlinger i det fynske og jyske har Mazak Danmark og KJV opsamlet EMO 2015-besøgende, som indtages tirsdag og onsdag.
Førstedagen har været præget af godt humør, masser af netværk mellem deltagerne og af faglige indlæg fra dagenes værter, så de er godt forberedte på hvad der venter i hallerne, samt en festmiddag mandag aften på hotellet tæt ved Hannover, hvorefter den står på bowling.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Der er ud over de mange muligheder for inspirations- og videndeling også grobund for at få indgående præsentationer hos værterne, når man når frem til messen, hvor Mazak har 20 CNC-maskiner på standen, og heriblandt syv verdenspremierer.
KJV på sin side præsenterer også en række lanceringer fra blandt andet Iscar, YG-One, Lang Technik og Zoller for både delegationen såvel som for andre interesserede danske besøgende på messen.