15. oktober 2025, kl. 13:58
Sidste måneds EMO Hannover 2025-messen var en succes med et stærkt standbesøgstryk, fremhæver spanske Ibarmia og svenske Modig, der i år udstillede sammen på messen i hal 13.
Stor tilstrømning af besøgende med stærk interesse for de seneste lanceringer og indgåelse af nye alliancer, der afspejler virksomhedens engagement i kontinuerlig innovation og global vækst.
Sådan lyder konklusionen fra den spanske CNC-maskinproducent Ibarmia oven på årets EMO Hannover-messe, hvor virksomheden udstillede i hal 13 sammen med med den svenske producent Modig Machine Tool Sweden.
Blandt højdepunkterne hos producenten, hvis maskiner i Danmark repræsenteres af Flextek A/S, var den officielle lancering af Z-serien, der blev præsenteret gennem daglige live-produktdemonstrationer.
Her vakte ikke mindst modellen ZMS5 Extreme Star Edition opmærksomhed for sin fleksibilitet, automatiseringsparathed og produktionsfokuserede design, der er et resultat af årtiers erfaring i vangeteknologi, påpeges det.
De besøgende havde også mulighed for at opleve den kommende P-serie, der er udstyret med virksomhedens seneste portalplatform, gennem en detaljeret 3D-model og præsentationer på stedet.
Sideløbende fremviste Modig virksomhedens patenterede Inverted Machine (IM)-teknologi, der demonstrerede producentens tilgang til højhastighedsbearbejdning og produktivitet, især inden for aerospace- og præcisionskomponenter.
Eventet markerede også starten på et nyt kommercielt partnerskab i Storbritannien, da det blev annonceret, at DTS UK her bliver den officielle distributør af Ibarmia, konstaters det.
I Danmark er det Flextek A/S, der varetager salg og service af både Ibarmia og Modigs CNC-maskiner.