16. oktober 2025, kl. 12:24
Den danske brancheorganisation Plastindustrien deltog igen i år ved verdens fremmeste plastmesse K i Düsseldorf. Ved Netværksdagen 20. november i Middelfart følger de og en række producenter op på årets tendenser.
Brancheorganisationen Plastindustrien var igen stærkt repræsenteret ved K-messen, der løber af stablen hvert tredje år.
Flere danske plastvirksomheder var nemlig repræsenteret med stande på messen, hvor flere af dem også benyttede messen til at præsentere akteulle produkter og teknologiske løsninger for et internationalt publikum.
Torsdag eftermiddag havde organisationen inviteret alle medlemsvirksomheder til en eksklusiv netværksreception, hvor både udstillere og besøgende fik mulighed for at mødes, netværke og udveksle indtryk fra messen.
Her bød direktør Thomas Drustrup velkommen.
For dem, der er interesserede i seneste teknologitendenser fra messen, holder Plastindustrien et indslag ved årets udgave af Netværksdagen 20. november.
Her vil virksomheder som blandt andre Wiba Tech, Saxe Group, Arburg og Engel Nordic byde ind med aktuelle nyheder præsenteret i det tyske.
Eksempelvis vil der her bliver set nærmere på tiltag inden for plastteknologi, cirkulær økonomi og grøn produktion, fremhæves det.
Se mere om tilmelding på Plastindustriens hjemmeside.