Alsform Værktøjsfabrik ApS meddeler, at virksomheden har investeret i to Mazak Quick Turn-maskiner for at styrke kapaciteten i den spåntagende produktion.
Alsform har igen været i markedet for at investere i spåntagende maskiner.
Denne gang er det blevet til to Mazak-drejebænke i form af modellerne Quick Turn 250 og 400, som er leveret og installeret af Yamazaki Mazak Danmark A/S, Middelfart, meddeler Augustenborg-firmaet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Blandt andet fremhæves det, hvorledes CNC-maskinerne ventes at styrke såvel kapacitet som præcision, og gøre det mulig at levere endnu bedre løsninger til kunderne.
Begge drejebænke kan eksempelvis indlæse Step-filer direkte, hvilket betyder hurtigere programmering, færre fejl og en mere flexibel produktion.
Nu glæder formspecialisten sig til at vise kunderne, hvad maskiner konkret kan byde ind med, og til at fortsætte med at levere dansk kvalitet i verdensklasse, konstateres det.