
28. oktober 2025, kl. 16:46
Når Formnext-messen løber af stablen 18. til 21. november i Frankfurt vil DMG MORI vil præsentere en 6-i-1-hybridproces, der betegnes som det næste skridt inden for Additive Manufacturing, AM-hybridproduktion. Dette i henhold til virksomhedens strategi med Machining Transformation, MX.
DMG MORI vil ved årets Formnext-messe i Frankfurt præsentere dét, der betegnes som produktionsklar bearbejdning på virksomhedens Lasertec DED-hybridmaskine ved hjælp af en holistisk 6-i-1-proces.
Denne omfatter på den ene side fræsning, drejning og slibning og på den anden side forvarmning og additiv fremstilling ved hjælp af pulverdyser og 3D-skanning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Som en del af producentens MX-strategi koncentrerer man sig således konsekvent om procesintegration i én opspænding, ikke mindst for at reducere gennemløbstider, da emnerne ikke først skal støbes, transporteres og bearbejdes.
Ifølge virksomheden er fordelene i mange tilfælde markante, da skiftet mellem subtraktive og additive teknologier muliggør udvikling af komplekse geometrier og multimaterialeanvendelser, der kan udstyres med skræddersyede egenskaber som bedre slid- eller korrosionsbeskyttelse og øget kemikaliebestandighed.
Derudover kan eksempelvis værktøjsindsatse repareres omkostningseffektivt, og så har additivt fremstillede emner ofte en længere levetid og reducerede vedligeholdstider, så deres tilgængelighed øges betydeligt, påpeges det.
Inden for Powder Bed-området fremhæves effektivitet, præcision og produktivitet med Lasertec 30 SLM i en tredje generations-model.
En vigtig innovation er her den udskiftelige konstruktionsbeholder, som, ifølge producneten, eliminerer et af de største flaskehalse inden for 3D-metalprint i form af de lange afkølingstider efter produktionsopgaver.
Færdige beholdere kan fjernes uden ventetid efter færdiggørelse og erstattes af forberedte beholdere – maskinen forbliver produktiv næsten uden afbrydelse.
Opsætningstiderne vil også blive reduceret , da forberedelsen af byggepladerne fremover vil blive udført eksternt. Det eliminerer ikke kun behovet for gentagen oversvømmelse af kammeret med inert gas, men reducerer også forbruget af beskyttelsesgas betydeligt, understreges det.
På messen demonsteres desuden rePLUG Flex, der er en enkel version af producentens rePLUG-pulvermodul.
Denne variant kræver ikke et lukket pulverkredsløb i maskinen, til gengæld kan materialeskiftet udføres uden et ekstra pulvermodul, hvilket fremhæves som en økonomisk fornuftig løsning, især ved brug af materialer, der kun anvendes i mindre omfang.
Endelig fremhæver producenten, at der i dag fremstilles mere end 3.000 komponenter om året til brug i koncernens egne maskiner.
Hermed understreger DMG MORI sin rolle som partner på vejen mod fremtiden inden for fremstilling med en bæredygtig MX, der bringer additive teknologier ud af pionerfasen og ind i den industrielle virkelighed.