Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Troels Lund Poulsen forbi hos DAMRC

  • Troels Lund Poulsen i ”politisk centrum” i forbindelse med rundvisningen ved DAMRC i Herning søndag.

2. november 2025, kl. 23:34 

Søndag afrundedes det andet ministerbesøg i ugen ved Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, da Troels Lund Poulsen var forbi i Herning. Forsvarsministeren blev orienteret om teknologicentrets omkring 15 forskellige forsvarsprojekter. 


To af regeringens ministre har på under én uge besøgt DAMRC i Herning. Sidste mandag var det finansminister Nicolai Wammen, og søndag var turen så kommet til forsvarsminister Troels Lund Poulsen, der fik selskab af en række lokale venstrepolitikere ved besøget, som kommer i forlængelse af at teknologicentret også er kommet på Finansloven, hvor man er bevilget 2,2 millioner kroner.

”De 2,2 millioner skal bruges til investering i udstyr, der kan understøtte projekter i relation til forsvarsteknologi, herunder reparation af forsvarskomponenter samt grøn omstilling med fokus på bearbejdning af materialer uden bly,” oplyste CEO Klaus B. Ørskov fra DAMRC til Teknovation.   

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Han viste Troels Lund Poulsen rundt i produktionsmiljøet og fortalte, at DAMRC er i gang med omkring 15 forskellige forsvarsprojekter. To af dem kommer fra østjyske Small Arms Industries, der er ved at udvikle en standardriffel AR15 til militær brug samt et våbensystem til droner. For begge projekter gælder, at emnerne udelukkende bliver samlet hos virksomheden. Efter rundvisningen sagde forsvarsministeren:

”Potentialet er stort for danske virksomheder, der kan producere emner, som kan indgå i forsvarsrelaterede produkter. Og det kan både booste virksomhedernes udviklingsmuligheder og styrke forsvarets forsyningssikkerhed”.

Troels Lund Poulsen vurderer, at danske virksomheder især står stærkt som samle- og montagevirksomheder. Han var også parat til at svare på et meget hurtigt spørgsmål vedrørende Accelerationsfonden på 50 milliarder, der skal anvendes i år og i 2026:

”Vi har allerede udmøntet 90 procent af budgettet. Midlerne skal både gå til personel i Forsvaret og Hjemmeværnetog til udstyr (blandt andet missil- og luftforsvarssystemer, red.),” sagde Troels Lund Poulsen til Teknovation.

Accelerationsfonden er en del af det samlede forsvarsforlig for 2024 til 2033, som er på 315 milliarder.  

René Wibholdt


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik