
3. november 2025, kl. 14:42
Pr. november er Thomas Christensen tiltrådt som salgskontakt hos Hermle Nordic, og han ser nu frem til at demonstrere mulighederne med de tyske CNC-maskiner og tilhørende automationsløsninger for danske virksomheder.
Det er fremadrettet Thomas Christensen som står for at introducere tyske Hermles CNC-fræse- og bearbejdningsmaskiner samt automationsprodukter til de danske CNC-bearbejdende metalvirksomheder.
Thomas Christensen er tiltrådt pr. november, og kommer senest fra en tilsvarende stilling ved Duroc Machine Tool. Før det har han desuden været ved DMG MORI Denmark såvel som været salgskonsulent hos Bila A/S, hvor han har været med til at levere målrettede robotløsninger tilpasset CNC-maskiner til metalbearbejdning.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Han ser frem til at møde de danske virksomheder, og understreger, at ud over standardprogrammet af CNC-maskiner og tilhørende robotautomation, så leverer Hermle gerne egentlige Turnkey-løsninger tilpasset den enkelte brugers behov. Det er et markedssegment som har markant vækst i disse år hos Hermle, understreges det.
