
4. november 2025, kl. 15:48
CC Jensen A/S i Svendborg har nu modtaget deres seneste maskininvestering, et Awea AF-1000-vertikalcenter, leveret af Metalmaskiner A/S.
Metalmaskiners Johnny Windelborg glæder sig over, at CC Jensen i Svendborg nu har fået deres seneste maskininvestering på plads.
Der er tale om et taiwanesisk AF-1000-vertikalcenter fra Awea, og selve sluttransport og indbaksning skete med assistance fra Bøjes Kran- & Maskintransport.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
CNC-maskinen har 1.020 millimeter X-bevægelse, og desuden 510 gange 510 millimeter i Y og Z. AF-1000 er med Fanuc OiM-F styring, og selve arbejdsbordet er på 1.200 gange 510 millimeter, spindlen der ligesom styring og motorer er fra Fanuc, er en Alpha-spindel med 12.000 spindelomdrejninger/minuttet.
Vertikalcentret er med 24 positionsveksler af armtypen, og maskinen kan håndtere 20 bars højtrykskøling igennem spindlen.
