
10. november 2025, kl. 07:36
Det blev til to dage med flot rykind hos CNC Force i Rårup ved Juelsminde torsdag og fredag, hvor der blandt andet var stor interesse om det udstillede fuldt fem-aksede Grob KG150-fræsecenter såvel som om de udstillede værktøjs- og opspændingsløsninger fra V. Bech Tools.
Det kom lidt bag på CNC Force ApS som sammen med V. Bech Tools A/S havde kaldt til åbent hus, at der over de to dage kom mere end 100, repræsenterende mere end 50 virksomheder, forbi. Sammen med en række gæsteudstillere var forhåndstilkendegivelserne nemlig ikke tre-cifret.
De mange gæster fik her inspiration ved de udstillede CNC-maskiner, hvor den netop hjemtagede Grob KGG150 tiltrak sig størst opmærksomhed.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
De besøgende kunne også se både Precitrame Machies SA's KS-5, HwaCheons Hi-Tech 450, SYIL Machine Tools' X9, Tornos' SwissXT og Schaublins SA302 i showroomet, mens der i forlokalet blev demonstreret blandt andet opspænding fra OML og Danmarkspremieren på Lothmann-værktøj, som nu kan fås hos V. Bech Tools, som naturligt også slog et slag for sit egne løsninger fra værktøjssliberiet i Sabro.
Flere af de viste skærende værktøjsløsninger såvel som opspændingen i CNC-maskinerne var naturligt fra V. Bech Tools-programmet, ligesom maskinerne var forsynet med køle-/smøremidler fra gæsteudstilleren Kematek Danmark ligesom MS Industriteknik var til stede, og over de to dage solgte fem afkortningssave, fortæller indehaver Michael Schmidt Nielsen oven på to veloverståede åbent hus-dage.
