Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Flemming Juel Jensen bliver Birn-CEO

  • Birn har pr. 17. november sikret sig Flemming Juel Jensen som CEO for Birn Group.

10. november 2025, kl. 10:42 

Vald. Birn A/S meddeler, at Flemming Juel Jensen er udpeget som koncerndirektør for støberikoncernen med hovedsæde i Holstebro, og dermed afløser Claus Beier som CEO for Birn Group.


Flemming Juel Jensen er udpeget til CEO for Birn Group. Han kommer senest fra en stilling som Global Export Sales Director i Dantherm Group, har hertil mere end 25 års international erfaring fra støberi- og industribranchen,, herunder 20 år i DISA-koncernen, som er en tæt samarbejdspartner til Birn, hvor han har haft ledende roller inden for salg og forretningsudvikling på globalt niveau.

Han har også været Senior Vice President i Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, BWSC, hvor han stod i spidsen for etableringen af forretningsenheden inden for grøn energi og internationale serviceprojekter. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Flemming Juel Jensen er 53 år, bosat i Rødovre og uddannet akademiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Han har desuden gennemført lederuddannelser ved Norican University, BWSC og Board Institute.

Han tiltræder stillingen i BIRN Group den 17. november. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik