
10. november 2025, kl. 13:56
DMG MORI og Haimer annoncerer en udvidelse af parternes langvarige samarbejde. Dette for at fremskynde digitaliseringen af værktøjsrum, automatisering og global softwaredeling, fremhæves det.
Med en udvidelse af det hidtidige samarbejde tager DMG MORI og Haimer nu virksomhedernes fælles aktiviteter på tværs showrooms, tekniske centre og produktionsfaciliteter over hele verden det næste niveau.
Ønsket er - til gavn for deres fælles globale kunder - at inkorporere udviklingen i branchen i forhold til bearbejdningstransformation (MX) og digital transformation (DX) ved at tilføje den seneste Haimar-software til DMG MORI Qualified Products, DMQP, til videresalg på verdensplan.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
DMG MORI-præsident Masahiko Mori fremhæver i den forbindelse, hvorledes Haimer-samarbjedet fremmer producentens MX- og DX-strategi ved at integrere den tyske producents krympe-, afbalancerings- og forindstillingsmaskiner, herunder højpræcisionsværktøj, værktøjsrumautomatisering og softwareløsninger, endnu tættere til produktporteføljen.
Som en førende virksomhed inden for CNC-værktøjsmaskinfremstilling leverer virksomheden dermed fuld procesintegration og digital transformation i DMQP-program sammen med Haimer, hvilket vil fremskynde digital tvilling-integration på tværs af produktøkosystemet, uddyber han.
Og producenten tager sin egen medicin.
Ved virksomhedens japanske Iga-værk blev Haimer-produktet Automation Cube One for nylig introduceret med henblik på at implementere fuldautomatisk, LightsOut-værktøjsmontering med Mag-nescale-komponenter, hvilket sikrer den højeste nøjagtighed, påpeges det.
Nærmere bestemt er der tale om en automatiseret krympnings- og forindstillingscelle med cobot og 12 akser til værktøjsmontering i et produktionsmiljø med store volumener.
Haimers produkter, som værket gik over til for et par år siden, har allerede vist sig at være godt givet ud.
Det har nemlig, ifølge producenten, medført en betydelig produktivitetsstigning på 30 producent og mere i produktionen ved nærmere bestemt at skifte fra konventionelle japanske fræse- og spændetangsystemer til producentens krympefit-teknologi.
Med investeringen i Automation Cube One tages det næste skridt for at fuldautomatisere værktøjsrummet og køre uden bemanding for blandt andet at overvinde den stigende mangel på erfarne medarbjedere, konstateres det.
