
14. november 2025, kl. 12:18
FK Spåntagning har igen udvidet maskinparken med en Lynx-drejebænk fra DN Solutions, meddeler leverandøren Duroc Machine Tool Danmark.
Specialisten inden for CNC-drejning og -fræsning, der leverer alt fra små til store seriestørrelser, FK Spåntagning har i år investeret tungt i maksinparken til fremstilling af emner i blandt andet rustfrit stål, aluminium, stål, titanium, messing, POM, PEHD og PTFE.
Den seneste DN Solutions-model på plads i Hjørringvirksomheden er en en Lynx 2100LMB.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Den føjer sig til rækken af Lynx CNC-drejebænke fra den sydkoreanske producent, der de senere år har fundet veje til underleverandøren i form af Lynx-modellerne 2100SY, 2600SY og 2100LSY.
Baggrunden for investeringerne er ønsket om at få kompakte og kraftfulde maskiner, der leverer højhastigheds- og højpræcisionsbearbejdning i et pladsbesparende design. Dertil kommer avancerede styringssystemer, som sikrer ensartet kvalitet og effektivitet gennem avanceret teknologi, konstateres det.
