Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Drejning i superlegeringer

  • Secos TS0501 er en Duratomic-sletbearbejdningskvalitet, for højere ydeevne ved drejning af moderne superlegeringer, fremhæver producenten.

25. november 2025, kl. 17:28 

Seco Tools meddeler, at man med TS0501, som er en Duratomic-sletbearbejdningskvalitet, opnår højere ydeevne ved drejning af moderne superlegeringer med høj hårdhed samt traditionelle materialer som Inconel 718. 


TS0501 er den seneste innovation i Secos portefølje inden for drejning, og giver brugerne mulighed for effektiv højpræcis sletbearbejdning af selv varmebestandige superlegeringer.

Der er tale om en Seco Duratomic-kvalitet og skær med optimerede geometri, hvorfor TS0501 muliggør ensartet ydeevne ved ubemandede operationer, hvilket reducerer nedetid og øger produktionsmængden, påpeger producenten videre. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Plattens slidstyrke og termiske stabilitet gør den anvendelig i brancher, hvor emneintegritet er afgørende. TS0501 fås i et udvalg af geometrier og spånbrydere, der passer til forskellige behov i forbindelse med sletbearbejdning, og er fuldt kompatibel med eksisterende værktøjsholdere, hvilket sikrer en problemfri opgradering af produktionslinjer.

Ved fremstilling af emner til luftfartsindustrien med høj hårdhed, er der ikke plads til fejl. Det er netop derfor TS0501 er udviklet, så producenterne får adgang til et værktøj, de kan stole på, til at levere fejlfri overflader, også på superlegeringer, skift efter skift, selv ved ubemandet bearbejdning, siger Secos Global Product Manager inden for Iso-drejning Mikael Lindholm, i forlængelse af introduktionen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik