
1. december 2025, kl. 14:22
Sandvik Coromants CoroDrill DE10 har hjulpet den svenske hydrauliklproducent Sunfab med at opnå højere effektivitet i produktionen og samtidig bevare kvaliteten, fremhæver parterne.
Svenske Sunfab fremstiller cirka 45.000 hydrauliske pumper og motorer om året, som de leverer til virksomheder i hele verden.
Ifølge producenten kan selv de mindste afvigelser i hulkvaliteten eller hurtigt værktøjssli have store konsekvenser ved produktion af store serier.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det kan medføre hyppige værktøjsskift og uplanlagte driftsstop. Herudover reducerer det ikke kun effektiviteten og øger omkostningerne; de specialiserede operatører er samtidig nødt til at tage sig af dette i stedet for at udføre mere værdiskabende opgaver.
For at undersøge mulighederne for at opnå forbedringer henvendte virksomheden sig til samarbejdspartneren gennem en årrække Beros, der i sin tur anbefalede dem at henvende sig til Sandvik Coromant.
Efter at have set nærmere på Sandvik Coromants boreløsninger faldt valget på at implementere og teste det i år lancerede CoroDrill DE10-præcisionsbor.
"Vi startede med Sandvik Coromants anbefalede bearbejdningsparametre, som gav ret gode resultater," udtaler Production Engineer hos Sunfab Oskar Strömberg, ifølge den svenske værktøjsproducentn, og fortsætter:
"Men ved at reducere skæredataene, så de passer til vores produktionsmiljø, kunne vi opnå endnu højere hulkvalitet. Med en diameter på 12,3 mm forbedrede vi værktøjslevetiden til mere end det dobbelte, fra 65 til 160 minutter, og med en diameter på 14,3 mm opnåede vi en tre gange så lang levetid, forbedret fra 90 til 285 minutter. Med 17,8 mm blev værktøjslevetiden forbedret endnu mere, fra 180 til 270 minutter. Disse resultater har gjort en væsentlig forskel for vores omkostninger pr. hul."
"Ud over at opnå forbedringer i værktøjslevetiden og hulkvaliteten kunne vi også konstatere, at boreprocessen var mere støjsvag og jævn, og det har bidraget yderligere til at skabe en følelse af stabilitet i processen. Med færre afbrydelser og mindre overvågning af værktøjet har produktionslokalerne også fået et lavere lydniveau og opnået en højere effektivitet, og det giver vores operatører mulighed for at fokusere mere på selve produktionen," uddyber han.
Ved at kombinere parternes respektive ekspertise og dele viden kan de nu fortsætte med at undersøge mulighederne for at gøre produktionen mere effektiv, finde bedre processer og opnå endnu højere driftssikkerhed, konstateres det.
