
3. december 2025, kl. 10:36
I et Made Innovationsprojekt, med støtte fra Virksomhedsudvikling Danmark, vil Osvald Jensen A/S og Teknologisk Institut udvikle en robotløsning, der skal muliggør fuld produktion i døgndrift, meddeler parterne.
Med ønsket om en produktionsløsning, der kan håndtere mange forskellige emner uden lang opsætningstid, tager Osvald Jensen A/S nu det næste skrdit i produktionen.
Projektet, der involverer Teknologisk Institut, skal føre frem til et setup, hvor operatørerne let kan få en robot til at håndtere og tilpasse sig nye emner til forskellige kunder gennem en enkel brugerflade.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Det betyder, at virksomheden kan udnytte sine maskiner bedre og reagere hurtigere, når der kommer nye opgaver ind.
Håbet er, at løsningen vil kunne øge produktionskapaciteten med op til en faktor tre gennem at åbne for fuld drift døgnet rundt.
Skovlunde-virksomheden producerer transmissionsdele til flere forskellige brancher herunder snekker, tandhjul og gear.
Med dagens produktion kræver det manuel håndtering ved mange opgaver, hvilket begrænser kapaciteten og gør produktionen afhængig af bemanding i normal arbejdstid.
