
19. januar 2026, kl. 16:32
Tirsdag den 20. januar er dagen, hvor det er hele 40 år siden teknisk chef Lars Tromborg indledte sin karriere i det, der i dag er Flextek A/S, dengang Johannes Christensen A/S i Vejle. Fire årtier med NC-/CNC-udvikling og ikke mindst robotautomation omkring maskinerne.
Tilbage i januar 1987 var det i Damhaven i Vejle, at Lars Tromborg indledte sin karriere i værktøjsmaskinbranchen som tekniker ved det daværende Johannes Christensenn, som siden er videreført i Flextek. De seneste 15 år har haft adresse i Hedensted.
Allerede ved ansættelsen stiftede han bekendtskab med NC-styringer, og herunder også nogle af de første japanske, styrede Okuma-maskiner i Danmark. Siden blev det til CNC-styringer, og Okumas egen OSP-platform, som Lars Tromborg har fulgt tæt i forskellige funktioner i firmaet igennem de fire årtier.
Lars Tromborg har også fulgt robotalderen i Flextek-regi tæt, siden de første Flextek-celler i midten af 00'erne, og er en ekspert, når det gælder automatisering med de tidligere blå Motoman-robotter, i dag kendt som Yaskawa. Sideløbende med Okuma-repræsentationen indgår han derfor også løbende i projekter med hele produktionsceller, og herunder ikke mindst konstruktion af disse samt den kombinerede programmering mellem maskiner og robotter.
Mange Flextek-kunder har derfor igennem årene mødt Lars Tromborg i forbindelse med forudgående produkttests, enten hos Flextek, eller hos en af huset maskinproducenter, såvel som ude ved kunderne, når de komplette, kundetilpassede løsninger er blevet kørt ind, og det er også fortsat en funktion, som man kan møde ham i.
Selve jubilæumsdagen indledes med morgenbord sammen med kollegaerne i Hedensted, og siden følger en intern fejring i Flextek-regi, hvor familien også deltager.