Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

DMG MORI med 23,5 procent ordrevækst i Q4 år-til-år

  • DMG MORI oplever en gradvis forbedring af markedsforholdene i Euro-området ikke mindst gennem en stabilisering af industrien med behov for for præcisionsbearbejdning. Automobilindustrien er dog stadig udfordret, konstateres det.

12. februar 2026, kl. 16:28 

Efter et udfordrende 2025 har DMG MORI vendt udviklingen og øget ordreindgangen med 5,5 procent. Alene i fjerde kvartal vækstede den samlede værdi af nye ordrer med 23,5 procent år-tiil-år, konstaterer maskinproducenten, der ser yderligere en stigning på vej i 2026.


Efter et udfordrende 2025 har DMG MORI vendt udviklingen og øget ordreindgangen med 5,5 procent. Alene i fjerde kvartal vækstede den samlede værdi af nye ordrer med 23,5 procent år-over-år drevet af forbedrede markedsforhold i Europa, konstaterer producenten, der ser yderligere en stigning på vej i 2026.

Med stærk ordrevækst i regionerne EMEA og USA er DMG MORI på vej mod et omsætningscomeback 2026, hvor 2025 var udfordret af en svagere ordreindgang under 2024-året.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det fremhæver værktøjsmaskineproducenten i et netop frigivet 2025-årsregnskab.

Virksomheden, der i 2025 havde godt 60 procent af omsætningen i regionerne EMEA og Tyskland (i regnskabet defineres Tyskland ikke som en del af EMEA, Europa, Mellemøsten og Afrika), oplevede en øgning i ordreindgangen for hvert kvartal i 2025 med en top i Q4, der lander som det femte stærkeste kvartal siden 2018.

Siden 2018 har Q4 gennemsnitligt ellers været et af de laveste ordrekvartaler på året.

Geografisk var efterspørgslen, ifølge producenten, særligt stærk i EMEA og USA, og i forhold til brancher bød ikke mindst sektorerne luftfart, rumfart, forsvar, strømproduktion, energi, databehandling, halvledere og telekommunikation ind med vækst.

Automobilområdet var stadig udfordret.

Hvad angår 2026-udviklingen, fremhæver ledelsen i regnskabets outlook-kommentar, at ordreindgangen her forventes at tage endnu et hop og næsten tangere rekordåret 2022.

I perioden 2026-2027 sætter selskabet blandt andet sin lid til endnu en udvidelse inden for de voksende markeder som forsvar, datarelaterede områder, medicinsk udstyr, energi

På tekniksiden forventes yderligere salgsmuligheder i forbindelse med MX-området; fem-aksede maskiner, fræse-/drej-centre, automatisering, fuld CNC-styring og AI-produkter.

Dertil fremhæves en stigning i ingeniørarbejdeindtægter, omsætning i relation til DMQP-partnerprogrammet og en udrulning af BX-maskiner (basismaskinprodukter).

I forbindelse med årets Pfronten Open House-event sidst i januar/starten af februar var der verdenspremiere på de tre maskiner DMU 65 H monoBloch 2. generation, Lasertec 65 DED Hybrid 2. generation og CTX 450 4A.

Her præsenteredes desuden et mobildatamodul, som vil blive standard på tværs af produktprogrammet i relation til DMG MORI Network Services.

Målet er at alle Celos X-kompatible maskinmodeller vil få det integreret inden udgangen af 2027, hvormed kunderne kan få adgang til præcis information om maskinstatus, oppetid og alarm frekvens, tilgang til forudseende vedligehold, remote support og kontinuerlige updates.

Et prioriteret område er bæredygtighed, hvor virksomheden i 2025 en A-rangering på CDP-listen for andet år i træk og for første gang modtog en A-rangering inden for vandhåndtering.

Hvad angår CO2-udledningen steg dette en smule i Scope 1 og 2, men er dos stadig mere end halveret siden 2019.

Endelig er det besluttet at holde Partner Summit-events hvert andet år for at styrke virksomhedens forhold til leverandører af komponenter og services.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik