
17. februar 2026, kl. 08:02
Okuma Europe inviterer 4. og 5. marts til Grand Opening af det netop opførte Solution Centre ved siden af det eksisterende europæiske domicil i Krefeld. Blandt maskinlanceringerne, som vises Live er højhastighedscentret MS-320H.
Når der er Grand Opening, af det netop opførte Solution Centre ved siden af japanske Okumas eksisterende europæiske hovedsæde i Krefeld vil der også blive lejlighed til at besigtige et dusin af producentens CNC-maskiner.
Det gælder blandt andet MS-320H, som demonstreres løbende, for at understøtte producentens vision om et højhastighedscenter med et design, som også er rettet mod nem adgang og automatiseringsvenlighed. Maskinen vises således med den integrerede Okuma Gantry Loader.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Højhastighedscentret er med hurtige omstillingstider på 5,3 sekunder, understøttet af et ti stationers-lagerbord , som sikrer forlænget autonom kørselstid for maskinen, fremhæver Okuma.
Okuma Gantry Loader, eller bare OGL, vil på sin side demonstrere reduceret nedetid, hvilket giver mulighed for længere produktionskørsler og forbedret samlet effektivitet, fremhæver den danske Okuma-repræsentant ved Flextek A/S, Hedensted, som også løbende vil være til stede i forbindelse med Grand Opening-eventet 4. og 5. marts, og gerne bistår interesserede, der vil tilmeldes eventet.
