
17. februar 2026, kl. 18:28
Mazak er i færd med de sidste forberedelser til Teknologi Dage 2026, 24. og 25. februar, og den efterfølgende Fagskoledag den 26. februar, har fået tilmelding fra nu over 200 unge til sidstnævnte. Tilmeldingsfristen er 19. februar.
Over 200 elever har nu tilmeldt sig fagskoledagen den 26. februar, som holdes i forlængelse af Teknologi Dage 2026 hos Mazak Danmark, den 24. og 25. februar - og antallet stiger fortsat dag for dag.
Den store interesse understreger tydeligt, at de unge er nysgerrige på fremtidens teknologi, produktionsmetoder og de mange karrieremuligheder, som industrien rummer, fremhæver direktør Lars Lynge, Mazak Danmark:
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
"Vi er utrolig glade for, at så mange unge fra erhvervsskolerne har lyst til at deltage i Fagskoledagen – og ikke mindst for den stærke opbakning, som udstillerne har vist til den ekstra aktivitetet," siger Lars Lynge, og fortsætter:
"De støtter helhjertet initiativet om at invitere fagskolerne indenfor til en dedikeret dag i forlængelse af Teknologi Dage. Det betyder meget for os, at så mange - ligesom vi gør hos Mazak - tager aktiv del i ansvaret for at inspirere og styrke den kommende generation i industrien. Sammen er vi med til at skabe et solidt fagligt fundament og give de unge et klart indblik i de mange muligheder, der venter dem i vores branche".
Lars Lynge understreger, at alle gør sig umage med at skabe et dedikeret program til de unge mennesker, så de går fra arrangementet med ny viden og forhåbentligt inspireret:
"Fagskoledagen er skabt for at give eleverne et inspirerende indblik i moderne produktionsteknologier, avancerede maskiner og digitale løsninger. Årets program byder på engagerende oplæg, Hands‑on-aktiviteter og mulighed for at møde både virksomheder og fagspecialister helt tæt på".
"Også de ordinære åbent hus-dage, den 24. og 25. februar, oplever stor forhåndsinteresse. Mange virksomheder og fagfolk har allerede sikret sig plads, og tilmeldingerne fortsætter med at strømme ind. Alt peger derfor på, at Teknologi Dage 2026 bliver et særdeles velbesøgt brancheevent," siger Lars Lynge.
