
26. februar 2026, kl. 07:12
Der er aktuelt indgået en aftale mellem Fastems Automation AB, som repræsenterer den finske producent i Norden, og så Nordic A/S i Middelfart, som fremadrettet kan supportere Fastems anlæg ved danske virksomheder.
I forbindelse med den aktuelle deltagelse i Teknologi Dage 2026 ved Mazak kan man hos Nordic, der er en af en stribe medudstillere ved eventet, også høre nærmere om Fastems Automations løsninger.
Det er en naturlig følge af en aftale mellem Fastems Automation AB og Nordic, som blev indgået kort før arrangementet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Fra Middelfart-firmaet vil man kunne bistå eksisterende såvel som kommende Fastems-kunder, understøttet af den finske producent, ligesom man løbende vil have et service- og reparationsteam klar, fortæller bestyrelsesformand hos Nordic Lau Akstrup Jensen, som ser frem til samarbejdet med Fastems Automation.
