
9. marts 2026, kl. 07:16
DMG MORI har ved hjælp af 3D-metalprint udviklet løsningen Adaptive Coolant Flow, der automatisk optimerer køle-/smørevæskeflowet under bearbejdning.
Med Adaptive Coolant Flow er det, ifølge DMG MORI, muligt at reducere unødvendigt forbrug af køle-/smørevæske under produktion, samtidig med at bearbejdningskvaliteten opretholdes.
Løsningen bidrager dermed til lavere energiforbrug, reducerede CO2-udledninger og fremskridt inden for Green Transformation (GX), fremhæves det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ifølge producenten optimerer teknologien automatisk højtryks-køle/smørevæske i forhold til det anvendte skærende værktøj.
Systemet består af to hovedkomponenter i form af en software, der beregner og regulerer den optimale strømningshastighed, og en kontrolenhed monteret på kølevæsketanken.
Traditionelle systemer udleder køle-/smærevæske ved maksimalt tryk som standard, hvilket medfører unødvendigt spild af både kølevæske og energi.
I modsætning hertil reducerer Adaptive Coolant Flow energiforbruget fra højtrykspumper med over 80 procent, mens værktøjets levetid og overfladekvalitet opretholdes.
De komplekse højtryksrørkomponenter, der ikke kan bearbejdes med traditionelt skæreudstyr, er fremstillet med additiv produktion på producenten egen Lasertec 30 SLM 3D-metalprinter.
Ud over at reducere energiforbrug og CO2-udledning minimerer Adaptive Coolant Flow også tågedannelse og fordampning af køle-/smærevæske i bearbejdningsområdet, hvilket betydeligt nedsætter det samlede kølevæskeforbrug.
Dette resulterer i færre påfyldninger, højere driftssikkerhed og stabil automatiseret produktion, især under ubemandet drift om natten og i weekender, konstateres det.
Teknologien er kompatibel med de fem-aksede modeller INH 36 / 80 og de horisontelle modeller NHX 4000 4th Generation / NHX 5000 4th Generation / NHX 5500 4th Generation / NHX 6300 4th Generation / NHX 8000 4th Generation.
