
Den officielle lancering af Cimco Software 2026 markerer endnu et år med kontinuerlig innovation, forbedringer og nye funktioner på tværs af hele produktsuiten, fremhæver den danske industrisoftwarespecialist.
Med 2026-udgaven af Cimco Software-suiten er der lagt øget vægt på enterprise-management, sikkerhed og integration i alle produkter, fremhæver Cimco A/S.
Nærmere bestemt introducerer den, ifølge producenten, flere vigtige, virksomhedsrettede forbedringer, der er designet til at styrke sikkerheden i hele systemet, forenkle administrationen for it-afdelinger og brugere samt forbedre samspillet med andre systemer og værktøjer.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
En af de centrale nyheder er, at kommunikationen mellem klienter og servere nu er krypteret som standard, hvilket øger sikkerheden på tværs af hele systemet og beskytter mod uautoriseret adgang.
Derudover gør en ny REST API det muligt at integrere Cimco Software sømløst med tredjeparts management- og automatiseringsværktøjer, hvilket åbner for avanceret automatisering og bedre integration med eksisterende it-infrastruktur, påpeges det.
En anden ny funktion giver brugerne mulighed for at forhåndsvise Word-, Excel- og PowerPoint-filer direkte i NC-Base Client uden at skulle åbne eksterne programmer. Dette skal strømline arbejdsprocessen og reducere behovet for at skifte mellem forskellige applikationer.
Ud over tilføjelserne med 2026-lanceringen vil både nye kunder og kunder med aktive vedligeholdelsesaftaler drage fordel af hundredvis af forbedringer, rettelser og kraftfulde funktioner, der er introduceret i løbet af det forgangne år på tværs af Cimco-produktfamilien, konstateres det
