Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Velovervejede datastudier bag Okuma-investering

  • Operatørerne Bent Hansen (t.v.) og Kim Pedersen (t.h.) ved den seneste maskininvestering hos Eldan Recycling.

19. marts 2026, kl. 15:12 

Hos Faaborg-baserede Eldan Recycling A/S betyder tidsstudier og samarbejdet med maskinleverandøren noget i forberedelserne frem mod investeringer. Valget faldt på en Okuma MA600H-III, leveret af Flextek A/S. 


Investeringen i den Okuma MA600H-III, som Eldan endte med at beslutte sig for, indledtes med konkrete tidsstudier på udvalgte emner, oplyser maskinleverandøren, Flextek i Hedensted, som således har bistået Eldan i hele forløbet.

Teknikere fra begge firmaer har kombineret med grundigt forarbejde, forberedte fixturer og løbende optimering, opnået en løsning, hvor Eldan i dag står med hurtigere bearbejdningstider, op til 20 timers ubemandet produktion og en investering, der kan levere værdi i mange år frem, fremhæver samarbejdspartnerne.

Den horisontale MA600H-III har 630 gange 630 millimeter palletter, 10.000 spindelomdrejninger/minuttet, understøttet af 45 kiloWatt, 10 Ampere-hovedmotor. Det har sikret Eldan en maskine med høj stivhed og stabil præcision, som yderligere understøttes af Okumas særlige Thermo-Friendly Concept, ligesom virksomheden har opnået overvågning med Okumas MOP-Tool, som har vist sig afgørende ved lange ubemandede kørsler.

I en tid med usikkerhed og pres på kapacitet handler investering for Eldan således ikke kun om at erstatte noget ældre og udtjent, men i høj grad om at optimere mere før behovet bliver kritisk, fremhæver Flextek.

Sammen med Eldan Recycling har virksomheden i det konkrete tilfælde arbejdet med at skabe en rentabel investering, der også løfter Faaborg-firmaet. Det hele startede med data og tidsstudier, og siden blev det fuldt op med godt samarbejde og indkøring af løsningen, som nu er veldokumenteret, understreges det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik