Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

DMG MORI-debut på Hannover Messe

  • På billedet leje benyttet på en IMOCA-havsejladsyacht. DMG MORI vil på messen benytte emnet til at demonstrere, hvordan kunstig intelligens gør hele CNC-proceskæden mere pålidelig, fremhæves det.

23. marts 2026, kl. 15:38 

DMG MORI udstiller i år på Hannover Messe for første gang. Ønsket er at præsentere muligheder med den digitale transformation inden for fremstillingsindustrien, når 2026-udgaven løber af stablen 20. til 24. april.


For første gang har DMG MORI at finde på Hannover Messe, når 2026-udgaven løber af stablen til april.

På standen i hal 27 vil værktøjsmaskinproducenten give sit bud på, hvordan digitalisering, automatisering og kunstig intelligens de kommende år vil forvandle produktionsprocesser verden over, fremhæver værktøjsmaskinproducenten.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det sker under under mottoet 'We build the future', og ønsket er at præsentere en helhedsorienteret tilgang, der integrerer maskiner, automatisering, software og AI for at skabe stabile, pålidelige og fremtidssikrede produktionssystemer.

Producenten uddyber, at virksomhedens Machining Transformation (MX)-strategi ændrer måden, der tænkes produktion på.

I stedet for at betragte emnefremstilling som isolerede enkeltprocesser integreres flere og flere bearbejdningstrin på én maskine sammen med automatisering og digitale løsninger.

På messen vil virksomheden også demonstrere, hvordan kunstig intelligens kan gøre hele CNC-proceskæden mere pålidelig – fra forberedelse og bearbejdning til analyse af proces-, kvalitets- og energidata.

Et konkret eksempel er en bagbordskomponent til en IMOCA oceangående sejlbåd, der udsættes for ekstreme påvirkninger på verdenshavene. Komponenten illustrerer nærmer bestemt, hvordan AI-støttede teknologicyklusser stabiliserer bearbejdningsprocesser, mens integreret in-process måleteknologi øger procespålideligheden.

Samtidigt danner konsekvent brug af produktionsdata grundlag for digitale tvillinger og fremtidige digitale proceskæder.

På brugersiden vil centrale industrier i samfundet, hvor præcis og højintegreret produktion er afgørende for innovation og konkurrenceevne, være i centrum.

Dette inkluderer luftfart & rumfart, mobilitet og medicinteknik, hvor teknologisk excellence, de højeste kvalitetskrav og effektive produktionsprocesser er essentiellt.

På standen vises også konkrete kundeapplikationer, der skal demonsterer, hvordan integrerede maskinkoncepter, automatisering og digitale applikationer muliggør økonomisk og pålidelig produktion af komplekse emner – fra højbelastede strukturelle dele til præcisionsemner inden for medicinteknik.

Selve standen er centreret omkring en demonstrationsmodel af en DMU 340 Gantry fem-akslet CNC-fræsemaskine, der som et gå-ind-udstillingsstykke præsenterer kapacitet til at bearbejde store emner på op til 30 ton med høj hastighed og præcision.

Maskinen bliver således et teknologisk omdrejningspunkt for standens demonstrationer, procesvisualiseringer og multimedieindblik i fremtidens produktion, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik