30. januar 2023, kl. 08:46
Salvagnini Scandinavias danske team er klar til VTM Summit 2023, der holdes i Odense Congress Center den 25. til 28. april, og medbringer både en kompakt celle samt videopræsentationer af større, komplette pladebearbejdningsløsninger.
Der er bred opbakning fra de danske pladebearbejdningsleverandører til VTM Summit 2023, hvor alle de førende leverandører er på plads i Odense, og medbringer eksempler på den seneste teknologi inden for området.
Det gælder også for italienske Salvagnini, der er direkte repræsenteret i Danmark gennem Salvagnini Scandinavia, og har været med på alle hidtidige VTM-messer, og således ser frem mod april-eventet, og lejligheden til igen at møde de danske metalbearbejdningsbeslutningstagere.
På standen medbringes en kompakt P1-celle, der vil blive demonstreret løbende under messen, hvor man også på storskærm kan se andre eksempler fra produktprogrammmet i praksis, oplyser salgsteamet, der vil være anført af salgschef i Danamrk Bernhard Jessen.