30. maj 2025, kl. 16:02
Tidligere på foråret har Klovborg Maskinfabrik A/S ansat Tonni Hyldgaard i rollen som ordrebehandler og konstruktør.
Klovborg Maskinfabrik meddeler, at man har ansat Tonni Hyldgaard i rollen som ordrebehandler og konstruktør ved Horsens-virksomheden.
Tonni Hyldgaard kommer med en solid håndværksmæssig baggrund som tømrer, blikkenslager og med erfaring inden for valsning, hvilket har givet ham en stærk forståelse for metal og konstruktion i praksis.
I juni 2024 afsluttede han sin uddannelse som produktionsteknolog fra VIA University College i Horsens. Kombinationen af den teoretiske viden fra studiet og den praktiske erfaring fra hans praktikforløb giver ham et solidt fundament til opgaverner hos Klovborg Maskinfabrik, understreges det.