Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Pladebearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Transfluid-rørbukning hos AVN

  • AVN Pladeteknik-direktør Christian Madsen ses her ved Transfluid-delen af den store stand i hal C på den igangværende HI 2025-messe.

30. september 2025, kl. 11:26 

En agentur-tilføjelse er blandt lanceringerne på AVN Pladeteknik-delen af den store AVN-stand i Herning i disse dage. Det er tyske Transfluid, som nu repræsenteres af AVN Pladeteknik.


Den står naturligt på tyske Trumpfs teknologier til pladebearbejdning, lasersvejsning og -mærkning på AVN Pladeteknik A/S' del af den store AVN Gruppen-stand i hal C i forbindelse med HI 2025, som løber til og med torsdag den 2. oktober i MCH-Messecenter Herning.

Der er også slibe-/afgrateløsning fra tyske Lissmac med på området, ligesom der er en lancering af det seneste agentur i porteføljen, ligeledes tyske Transfluid, som netop har indgået en aftale med AVN Pladeteknik om den fremadrettede repræsentation i Danmark.

Transfluids løsninger, som allerede kendes i Danmark er inden for rørbuk, og det lige fra de mindre rør over større til komplette totalløsninger, hvor man har samarbejdet med netop Trumpf i en længere periode, og samarbejdet er nu også udbygget til at omfatte AVN Pladeteknik i Danmark.

Så hvad enten kravene er til det enkle rørbuk eller til endnu mere komplekse udfordringer, til individuelle enheder eller serieproduktion i ensartet kvalitet, så har den tyske producent et bud, og er villig til at skræddersy løsninger, baseret på Transfluid.

Og den første "smagsprøve" kan man få i disse dage i hal C hos AVN Pladeteknik, hvor man naturligvis også kan høre mere om det øvrige produktprogram.

HI 2025 løber til og med torsdag den 2. oktober klokken 16.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik