Teknovation Logo



  • Cookies politik
  • English
 

Engel Tech Center etableret i Frauenfeld

  • Østrigske Engel har i år været direkte repræsenteret i Schweiz, og har aktuelt åbnet et Tech Center med stort showroom i schweiziske Frauenfeld.

5. juni 2025, kl. 18:22 

I lighed med blandt andre Danmark, så er Engel nu også repræsenteret med et Tech Center i schweiziske Frauenfeld.


Østrigske Engel meddeler, at man aktuelt har åbnet et Tech Center i Schweiz i byen Frauenfeld, og dermed er schweizerne ligestillet med blandt andet Engel A/S i Solrød, der i en længere årrække har haft status af Engel Tech Center.

Indvielsen falder sammen med, at Engel også kan markere at man har været aktiv i Schweiz siden 1975, hvor man er nær et stort antal innovative virksomheder, der er anerkendt for deres kvalitet, effektivitet og teknologisk lederskab – på trods af at landet har høje lokale driftsomkostninger.

Omkring 140 gæster benyttede sig af muligheden for som de første at besigtige det seneste Engel Tech Center ved indvielsen, oplyser Engels øverste leder, CEO Stefan Engleder:

"Mange af vores kunder her er teknologiledere inden for deres respektive områder. Samarbejdet med dem har spillet en nøglerolle i at fremme vores teknologier og tjenester," fremhæver Stefand Engleder, som videre understregede producentens engagement i løbende at styrke sit kundefokus, eksempelvis gennem etablering af det seneste Tech Center, som således repræsenterer en vigtig milepæl i denne bestræbelse.

Frauenfeld Tech Center er integreret i en global struktur, som Engel kalder en triadestruktur: Europa, Asien og Amerika, som hver især danner hver opererende produktions- og salgsregioner, der kan tilbyde lokalt tilpassede løsninger.

Engels globale produktionsnetværk, der består af ti produktionsanlæg i Europa, Asien og Mexico, gør det muligt for virksomheden at reagere fleksibelt på markedskrav, reducere leveringstider og effektivt implementere kundespecifikke tilpasninger, understregede Engleder. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik