Teknovation Logo



  • Cookies politik
  • English
 

Engel åbner Clearmelt Competence Center

  • I Østrig er det første Clearmelt Competence Center stærkt undervejs, og flere vil komme til, meddeler Engel.

26. november 2025, kl. 16:08 

Et Clearmelt Competence Center er under opbygning hos Engel, som herfra vil samle viden, opbygget internt i mere end 20 år, inden for PUR-anvendelse til efterbehandling af plastemner.


Efterbehandling af plastoverflader ved hjælp af polyurethan, PUR, vinder hastigt frem i plastindustrien, især i leverancer til bruge i automobilindustrien.

For at give sine kunder optimal support i forbindelse med implementering af komplekse PUR-projekter har Engel besluttet at etablere et Clearmelt Competence Center, hvor producetens mere end over 20 års PUR-ekspertise kan kombineres med knowhow fra stærke systempartnere, og videreformidles til kunder, med tilhørende projektsupport – lige fra idé til serieproduktion i fuld skala - meddeler den østrigske producent, som er direkte repræsenteret i Danmark gennem Engel A/S, Solrød.  

Ved Clearmelt Competence Center vil kunderne således kunne forvente at få adgang til en fuldt integreret og perfekt koordineret løsning, hvor Engel viser hvordan man vil håndtere ikke kun specifikationen af ​​sprøjtestøbemaskinen, og det tilhørende periferiudstyr, men gså tager sig også af al kommunikation og koordinering med systempartnere i øvrigt. Det skal sikre, at man alene arbejder med en dedikeret PUR-ekspert som kontaktpunkt for kunden, og at kontakten overvåger hele projektet, fra det indledende koncept til serieproduktion. Resultatet er reduceret kompleksitet, hurtigere koordinering og maksimal effektivitet, fremhæver Engel, i forlængelse af beslutningen om center-etableringen.

Baseret på kundens 3D-data udføres en detaljeret analyse for at definere det optimale samlede proceslayout, og herunder evalueres konfigurationen gennem forsøg, og derefter forslaget til den fremtidige produktionscelle, ligesom der kan foretages praktiske forsøg i kompetencecentret, kulminerernde med den endelige prøveudtagning af seriedelen, så applikationer kan overføres umiddelbart til produktion ved godkendelse. Clearmelt Competence Center vil være tilgængeligt ved værkerne i Schwertberg og St. Valentin, men også igennem Engels øvrige globalt udbredte teknologihubs i Asien og Nordamerika.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik