Gennem et strategisk samarbejde udvider KJV A/S nu sortimentet med tilføjelsen af et japansk brand inden for præcisionsmåling, og styrker derved firmaets position inden for måleværktøj.
KJV's produktspecialist Jan Thomsen løfter nu sløret for den seneste produkttilføjelse i programmet; japanske Mitutoyo, som KJV er lagerførende i pr. maj, og samtidig introducerer i showroomet ved hovedsædet i Odense, idet man er producentens Certified Partner Specialist.
Mitutoyo vil i alle afdelinger blive understøttet af det tekniske personale, og understøttet af KJV's specialistrolle, når det gælder valg af de rette løsninger, tilpasning af dem til den enkelte brugers produktionsbehov og korrekt implementering og drift.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Uanset om det drejer sig om manuelle målinger, automatiseret kvalitetsstyring eller integration med digitale dokumentationssystemer, vil KJV være klar med rådgivning og support, understreger Jan Thomsen.
Som en del af samarbejdet med Mitutoyos indsats etableres der et showroom ved KJV i Odense, ligesom KJV kan benytte de allerede etablerede opstilling ved Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC i Herning, og de opstillede ved DTU i Lyngby, som løbende vil blive opdateret med det seneste fra Mitutoyo inden for præcisionsmåling.