Teknovation Logo




www.teknovation.dk > AM og Industriel IT
  • Cookies politik
  • English
 

DM i 3D-print i Herning

  • DM i 3D-print kræver deltagernes fulde opmærksomhed og koncentration. (Foto: MCH/Lars Møller)

12. juni 2025, kl. 09:56 

Der skal også i år dystes i 3D-print-teknologi, når der kaldes til industrimesse i Herning den 30. september til 2. oktober. Mesterskabet er en del af messens 3D Tech-område.


Additive Manufacturing, AM, der blandt andet indbefatter 3D-print, kommer igen i år i centrum på HI 2025-messen, i forbindelse med sektorområdet 3D Tech, der afvikles i Hal K.

"DM i 3D-print, talentcampen og hele arrangementet spiller en afgørende rolle i at uddanne elever fra landets erhvervsskoler i de seneste AM-teknologier. Det er en banebrydende produktionsform, hvor der i fremtiden bliver stor efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Jeg vil opfordre alle til at besøge vores stand på HI-messen og få et indblik i teknologien og dens mange muligheder," lyder det fra projektleder for DM i 3D-print Troels Nepper, som til daglig er udviklingskonsulent ved Videnscenter for Automation & Robotteknologi hos Mercantec.

Over alle messens tre dage kommer konkurrenceområdet sålees til at syde og boble af deltagernes kreativitet og løsninger på de meget virkelighedsnære opgaver, fremhæves det videre. Og der er meget på spil for de talentfulde unge, der både får sat deres tekniske kunnen, kreativitet og samarbejdsevner på prøve:

"Jeg havde aldrig troet, at jeg ville kunne kalde mig selv Danmarksmester i 3D-print, men jeg må indrømme, at det føles ret godt. Det betød rigtig meget at vinde, og det gav også en bekræftelse på, at jeg har nogle færdigheder, som kan bruges i industrien. At blive bedømt af industriledere og så løbe med sejren var et kæmpe klap på skulderen - og meget motiverende," konstaterer sidste års vinder Sebastian Chidi Rygaard Andresen.

Deltagerne i DM i 3D-print råder over noget af det seneste udstyr på området, ligesom de har mulighed for at sparre med faglige eksperter, idet mesterskabet arrangeres i et samarbejde med blandt andet Videnscenter for Automation & Teknologi ved Mercantec og AM Learning Lab/Herningsholm.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik