29. august 2025, kl. 14:32
I finanslovsforslaget for 2026 afsættes der blandt andet penge til digital suverænitet og sikring af børns digitale liv. Områder som IT-Branchen har ønsket i fokus og efterlyst midler til, fortæller direktør Mette Lundberg, kommunikation og politik i IT-Branchen, som dog samtidig udtrykker bekymring over for få midler til en cyberstrategi.
I finanslovsforslaget for 2026 afsættes der blandt andet penge til digital suverænitet og sikring af børns digitale liv. Områder som IT-Branchen har ønsket i fokus og efterlyst midler til, fortæller direktør Mette Lundberg, kommunikation og politik i IT-Branchen:
”Vi er glade for at regeringen med finansloven tager en mere strategisk tilgang til digitalisering. Den geopolitiske situation har givet hele Europa et wake-up call, og regeringen har indset, at digitalisering er storpolitik. Så det er et solidt udspil med mange gode takter,” udtaler Mette Lundberg om det digre udkast til finanslov, som rummer 3.569 sider.
Der er afsat 80 millioner kroner (20 millioner årligt i fire år) til at understøtte en handlingsplan for Digital Suverænitet, hvortil IT-Branchen i juni sendte en række perspektiver og anbefalinger til blandt andet digitaliseringsminister Caroline Stage, som ministeren tog godt imod, og som Mette Lundberg er tilfreds med afspejles i finansloven:
”Det er stærkt, at ministeren nu stiller skarpt og viser handling i forhold til digital suverænitet. Vores digitale forsvar er fuldt så vigtigt som vores fysiske, om næsten ikke mere. Derfor er det afgørende, at vi sikrer os digitalt,” siger Mette Lundberg:
”80 millioner er et godt afsæt, og en handlingsplan er netop, hvad vi tidligere har anbefalet. Vi har brug for en vision og en flerårig plan for at realisere den danske digitale suverænitet, som en del af en samlet europæisk indsats. Som noget af det første bør vi identificere, hvor vores afhængighed og sårbarhed er mest kritisk, og starte dér”.
Regeringen vil afsætte 160 millioner til at uddanne forældre og opruste mod de store platformsvirksomheder. I finanslovsforslaget fremlægger regeringen især tre indsatser.
”Aldersgrænser er et vigtigt greb, der kan være med til at beskytte børn mod uønsket indhold, så det er positivt, at der nu kommer fokus på, hvordan alder bedre kan verificeres. Men der er allerede initiativer på EU-niveau i gang omkring dette, og med et dansk formandskab så vi hellere, at regeringen arbejdede på en samlet europæisk løsning, i stedet for at gå dansk enegang,” udtaler Mette Lundberg.
I finansloven er der afsat 500 millioner årligt til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet, men der står intet om en national cyber- og informationssikkerhedsstrategi, som IT-Branchen ellers har efterspurgt.
”Det er helt afgørende, at der bliver afsat betydelige midler til styrkelsen af Danmarks cybersikkerhed på årets finanslov – specielt fordi der heller ikke var midler til dette sidste år. Desværre kan vi ikke se, at det er sket, hvilket bekymrer os,” fortæller Mette Lundberg.
Sidste år ville ingen betale gildet, da myndighedsansvaret for cybersikkerheden var i færd med at blive ressortomlagt til det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab under finanslovsforhandlingerne – og derfor står landet i dag helt uden en national cybersikkerhedsstrategi.
"Vi står med andre ord uden en overordnet styrings- og budgetramme for indsatser målrettet styrkelsen af vores cybersikkerhed på samfundsniveau. Med tanke på den stigende cyberkriminalitet og det aktuelle cybertrusselsbillede spiller vi således højt spil med samfundssikkerheden i øjeblikket, påpeger Mette Lundberg, og fortsætter:
”Vi har et akut behov for øremærkede midler til en ny national cyber- og informationssikkerhedsstrategi, der blandt andet skal løfte cybersikkerhedsniveauet i de danske virksomheder og i kritiske, offentlige IT-systemer samt styrke branchen og det offentlig-private samarbejde om cyberkriminalitetsbekæmpelse,” fastslår Mette Lundberg.
