3. september 2025, kl. 12:28
Årets ETUX-konference arrangeret af Edge-Team, der løber af stablen 23. til 24. oktober i Odense Congress Center, har et foreløbigt program er på plads. Blandt andet vil Hexagon levere et indlæg AI Cam-systemer.
Ved 2025 -udgaven af ETUX-konferencen er der - traditionen tro - lagt op til en længere række af ekspertoplæg om de seneste udgaver af software og 3D-print-systemer, som Edge-Team har i portføljen.
En stor del på Cam-siden udgøres af produkter fra svenske Hexagon, og herom vil der blandt andet under eventet blive stillet skarpt på de seneste muligheder, som AI tilfører inden for CNC-maskinprogrammering.
Eksempelvis har Hexagon i år introduceret det maskinbevidste AI ProPlanAI-modul og Hexagon Copilot med henblik på at accelerere Cam-programmering, automatisere gentagne opgaver og forbedre præcisionen.
ProPlanAI er således tilgængelig i producentens Esprit Edge 2025.2-software med henblik på løbende at lære af brugerens processer, reducering af fejl, tilpasning i realtid med mere for at øge effektiviteten på tværs af en produktionshal.
Alt i alt er potentialet en reduktion af programmeringstiden på op til 75 procent, konstateres det.
Det er stadig muligt at tilmelde sig arrangementet, der sidste år samlede 180 branchefolk fra hele landet, på Edge-Teams hjemmeside.