8. til 15. oktober er der K 2025-messe i Düsseldorf, og i hal 15 vil Engel være repræsenteret med flere verdenspremierer, blandt andet lanceringen af en autonom sprøjtestøbecelle, hvor AI løbende optimerer processerne.
CTO Gerhard Dimmler, Engel Austria GmbH, ser frem til otte dage med plastsprøjtestøbning i fokus i Messe Düsseldorf, der 8. til 15. oktober er hjemsted for verdens førende kunststofmesse; K 2025.
På Engel-standen vises blandt andet en sprøjtestøbeopstilling, hvor AI har adgang til igennem Engels Inject 4.0 at optimere fremstillingsprocessen løbende, oplyser Gernard Dimmler forud for lanceringen i morgen onsdag.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ifølge Engel-ledelsen er løsningen den første autonome, selvregulerende plastsprøjtestøbecelle, der på messen vil producere autonomt med AI-understøttelse.
Den muliggør materialebesparelser på op til 5 procent ved præcis optimering mod de nedre tolerancegrænser. For en produktionsvolumen på en millioner emner, svarer det til besparelser på flere tusinde euro, fremhæver Gerhard Dimmler.
Samtidig bringer det producenterne et betydeligt skridt tættere på nulfejlsproduktion, da der ikke genereres skrot gennem prøveserier eller optimeringsloops, påpeges det videre.
Yderligere fordele omfatter drastisk reducerede opsætningstider – fra timer til blot minutter. Det udvidede digitale assistentsystem iQ weight control plus kan for eksempel reducere skrot med op til 50 procent og tilbyder nu en driftstilstand ud over den klassiske indstilling af sprøjteprocessen, idet kun to værdier skal indtastes. Systemet kompenserer derefter automatisk for materialeudsving under hvert enkelt skud og muliggør stabil produktion, selv med 100 procent genbrugsmateriale, fremhæver Engel, hvis nordiske salgs- og serviceselskab; Engel A/S, løbende vil være at finde på standen i hal 15 i hele messeperioden.