Teknovation Logo






www.teknovation.dk > AM og Industriel IT
  • Cookies politik
  • English
 

Renishaw klar til Formnext

  • I år Renishaw sponsor for messens Sustainability Awards, der anerkender innovationer inden for additiv fremstilling, der har en reel indvirkning på miljøet. Virksomheden udstiller i år på stand C11 i hall 11.

14. november 2025, kl. 07:36 

Renishaw udstiller igen i år på Formnext i Frankfurt, der løber af stablen i næste uge fra den 18. til 21. november. Senest har producenten fremhævet en række af nyhederne, der vil blive demonstreret på messen.


Ved verdens fremmeste messe inden for AM-industrien Formnext er britiske Renishaw igen blandt udstillerne.

Og nu løfter producenten lidt af sløret for de teknologier, som præsenteres i Frankfurt.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Blandt andet vil det være mulig at opleve, hvordan Renishaws integrerede workflow med 3D-metalprint, fræsning og inspektion forenkler produktionen af komplekse komponenter, såsom tubinepumpehjul.

Nærmer bestemt vil det blive demonstreret, hvordan additiv fremstilling kan integreres med præcisionsfinish og inspektion for at opnå nye niveauer af effektivitet.

På softwarefronten er programmet Libertas centralt på standen, der, ifølge producenten, giver brugerne uset adgang til laserparameterjustering.

Programmet åbner for optimering af to tidligere problembørn i form af dårlig overflade finish på undersider og afhængigheden af støttestrukturer i 3D-metalprint ved at forbedre overfladekvaliteten og den geometriske frihed, påpeges det.

I modsætning til konventionelle arbejdsmetoder arbejder softwaren med dynamiskt at justere laserparameterne efter de aktuelle sektioner, der printes, hvilket resulterer i bedre underside-overfladefinish og reduseret eller ingen brug af understøtning og dermed mindre materialebrug og igen mindre efterbearbejdning - lig hurtigere og billigere emner, uddyber Renishaw.

Systemet muliggør eksempelvis flere måneders kontinuerlig drift uden indgriben, konstateres det.

Renishaw repræsenteres i Danmark af Fron-Tech ApS, København Ø, ved Jens Bech-Jensen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik