Teknovation Logo






 

Emballage- og elretur baseret på erfaring

  • Emballageretur er etableret for at lette virksomhedernes byrder, hjælpe med papirarbejdet og fra 2025 tage ansvaret for, at emballagen bliver recirkuleret, genbrugt og genanvendt, så både virksomhederne, miljøet og alle os andre vinder ved ordningen.

9. januar 2023, kl. 11:18 

Emballageretur er en organisation som allerede fra dag ét tilbyder en dyb viden om - og erfaring med hele processen fra indsamling, håndtering, genanvendelse og genbrug. Bag Emballageretur står nemlig en af Danmarks mest erfarne genbrugsaktører; Elretur.


Fra 2025 bliver mange danske producenter og importører af produkter både økonomisk og praktisk ansvarlige for at indsamle, behandle, genanvende og genbruge de store mængder emballage, som virksomhederne bruger til deres produkter.

Selv om producentansvaret for emballage først træder i kraft i 2025, står en meget erfaren aktør allerede klar nu for at hjælpe virksomhederne med de udfordringer, som producentansvaret medfører. Emballageretur er nemlig etableret af Elretur, Danmarks største kollektivordning for håndtering, genbrug og genanvendelse af udtjente el-artikler. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”De nye regler for emballage minder om de regler, der allerede er gældende for producenter og importører af el-artikler. Vi har siden 2005 indsamlet, behandlet og forberedt udtjente el-artikler og batterier til genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse for de over 950 virksomheder, som er medlemmer i vores non-profit-organisation. Vi har en dyb viden om den cirkulære økonomi, og vores mål er at gøre Danmark til foregangsland indenfor genanvendelse og genbrug. Et yderligere skridt i den retning er at håndtere og genanvende de kæmpestore mængder emballage, som emballagepåfyldere (*) bruger til deres varer,” siger direktør Morten Harboe-Jepsen, Elretur.

På www.emballageretur.dk kan danske importører og producenter allerede fra i dag få viden om, hvordan de skal forholde sig til de kommende krav, hvordan man designer en miljøansvarlig og genbrugsegnet emballage og skrive sig op, så alle virksomheder er fuldt opdaterede på reglerne og konsekvenserne, i god tid før de træder i kraft.

”Vi har etableret Emballageretur for at lette virksomhedernes byrder, hjælpe med papirarbejdet og fra 2025 tage ansvaret for, at emballagen bliver recirkuleret, genbrugt og genanvendt, så både virksomhederne, miljøet og alle os andre vinder ved ordningen. Elretur har den nødvendige indsigt i og erfaring med affaldsprocessen fra skrald til genanvendelse og genbrug. Så cirkulationen af den brugte emballage bliver meget effektiv og med de lavest mulige omkostninger. Både for virksomhederne, men i høj grad også for vores fælles miljø," siger Morten Harboe-Jepsen.

Miljøstyrelsen vurderer, at virksomhederne under ordningen for producentansvar for emballage får en regning på 2,3 milliarder kroner årligt. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik