26. april 2023, kl. 16:52
Inden det bliver tid for pension har VD Björn Ahlqvist sine sidste arbejdsdage i Salvagnini Scandinavia AB på den danske metalbearbejdningsmesse i Odense, hvor han er forbi sammen med sin afløser pr. maj Stefan Ek.
Hen over vintermånederne og den første del af foråret har den stået på overgang mellem den mangeårige VD ved Salvagnini Scandinavia Björn Ahlqvist, der nu lader sig pensionere, og så hans afløser ligeledes svenske Stefan Ek.
De har kørt parløb fra salgs- og servicehovedkvarteret i Värnamo, og Stefan Ek er blandt andet sat ind i hvordan setup'et er i Danmark, hvor det ledes af salgsansvarlig Bernhard Jessen, og den danske serviceorganisation. Aktuelt er det blevet fulgt op med besøg på den danske messestand ved VTM Summit 2023, som Björn Ahlqvist, som en af sine sidste gerninger i aktiv tjeneste, således er forbi. Pr. maj er skiftet fuldkomment, og han kan i stedet nyde sit velfortjente otium.
Men her og nu er han "still going strong" og bidrager med at betjene de besøgende danske kunder sammen med det øvrige team, og introducere samarbejdspartnere for afløseren Stefen Ek, som ligeledes bistår Bernhard Jessen og det øvrige danske team.
Centrum for demonstrationerne er en af producentens kompakte P1-celler, der løbende demonstreres, ligesom man på den medbragte storskærm kan se andre eksempler fra produktprogrammmet.
Se mere om VTM Summit 2023, og få gratis adgang til messen ved at klikke på lænken her.