Teknovation Logo






 

Dansk-udviklet kalibrering til vejeceller

  • Eilersen Product Manager Sebastian Schlicker ses her med EilerCal, der kan udløse markante besparelse på tidsforbrug af kalibrering i fødevare- og medicinalindustrierne.

26. september 2023, kl. 13:08 

Blandt de tre nominerede til hi Sustainable Development Award 2023 er Eilersens EilerCal, der kan spare brugerne både tid, energi og vandforbrug i enorme mængder.


Eilersen Calibration Solutions ApS, Kokkedal, lancerer i dette efterår EilerCal, som er et patentanmeldt kalibreringssystem der sparer tid, energi og vandforbrug i enorme mængder. Det er samtidig også en af de tre nominerede til hi Sustainable Development Award 2023, hvor den endelige vinder kåres den 4. oktober i forbindelse med hi '23-messen i MCH-Messecenter Herning.

EilerCal-enhedem består af en specialudviklet hydraulisk cylinder koblet til en Eilersen-referencevejecelle. Hver hydrauliske cylinder trækker i tanken i stedet for at bruge vand som referencevægt. Denne kraft måles af referencevejecellen, og kan dermed bruges som præcis kalibreringsvægt, der benyttes til kalibrering af det allerede installerede vejesystem. EilerCal-løsningen monteres på den enkelte tank, men kalibreringsudstyret kan afmonteres efter brug, og benyttes på andre tanke i produktionen, efter behov, fremhæver den danske virksomhed, som i løbet af efteråret ventes at indlede den kommercielle lancering af produktet internationalt.

”Allerede inden den officielle lancering af produktet, har vi modtaget flere forespørgsler fra folk i industrien, der havde hørt om EilerCal. Medicinalindustrien kærer sig om miljøet, og ønsker naturligt en effektiv og troværdig kalibreringsproces, og det kan EilerCal levere," forklarer Eilersens Product Manager Sebastian Schlicker, og han fortsætter:

En medicinalproducent, der har eksempelvis 20 styk benytter 8.000 liter-tanke, vil spare mindst 160.000 liter vand pr. tank om året – og alene med dette nøgletal, kan vi garantere at vi sparer medicinalindustrien for millioner af liter vand, hvis de omstiller sig til brugen af EilerCal. Oven i købet giver løsningen en markant besparelse på energiforbrug, samtidig med løsningen giver en højere oppetid i produktionen, idet en EilerCal-kalibrering kun tager omkring 30 minutter i forhold til de mange timer der bruges når der skal benyttes vand til at kalibrere tankene”.

EilerCal benyttes til kalibrering af tankvægte, og kan fra lanceringen af løsningen benyttes på tanke fra omkring 300 liter til 80.000 liter. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik