Teknovation Logo



 

DTU åbner stort elektronmikroskop

  • Professor Stig Helveg ved indvielsen af elektronmikroskopanlægget Vision - Center for Visualizing Catalytic Processes Prime.

22. oktober 2024, kl. 11:47 

Mandag indviede DTU Fysik et større elektronmikroskopanlæg, døbt Vision - Center for Visualizing Catalytic Processes Prime, der betegnes som banebrydende. Det skal analysere katalyseprocesser på subatomniveau, fremhæves det.


Elektronmikroskopet er udtænkt og konstrueret under ledelse af professor ved DTU Stig Helveg.

Det kommer med subatom (50 picometer) dynamisk billedopløsning og muliggør dermed billeddannelse af katalytiske processer, fremhæves det.

Finansiereing kommer fra Danmarks Grundforskningsfond.

Ifølge universitetet blev instrumentet installeret i kælderen på DTU bygning 313, hvor DTU Fysiks Climate Challenge Laboratory hører hjemme, utroligt nok samtidigt med, at byggeopgaver stadig blev udført på bygningens øvrige etager.

Endvidere fremhæves det, hvorledes installationen kun har været mulig på grund af et optimalt samarbejde mellem Thermo Fisher Scientific, entreprenørerne af bygningen og DTU Campus Service.

Instrumentet er, ifølge forskerne, banebrydende, og forventningen er, at de kan skubbe grænserne for videnskaben og derigennem optimere den industrielle udnyttelse, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik