12. marts 2025, kl. 10:56
Aalborg Portland har underskrevet aftalen med EU’s Innovationsfond om en bevilling på 1,6 milliard kroner til etablering og drift af et CO2-fangstanlæg under ACCSION-projektet.
Ifølge Aalborg Portland opføres der et anlæg, som når det står klar, vil reducere virksomhedens CO2e-udledning med 1,5 million tons årligt.
Dermed bliver selskabet CO2-neutral på dets egne Scope 1-udledninger, fremhæves det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Aalborg Portland-direktør Søren Holm Christensen betegner aftalen med EU’s Innovationsfond som en milepæl for både Aalborg Portland og hele cementindustrien.
CO2-fangst er en afgørende teknologi for at nedbringe de uundgåelige procesemissioner i cementproduktion, og med denne aftale kan virksomheden sigte efter at blive CO2-neutral i Aalborg allerede i 2030, påpeger han.
Med ACCSION-projektet etablere en af Europas første fuldt integrerede onshore CCS-værdikæder. Derudover bliver projektet blandt de første til at fange CO2 fra to separate produktionslinjer – grå og hvid cement – i én samlet proces, konstateres det.