13. marts 2025, kl. 16:42
Acton A/S meddeler, at firmaet nu officielt repræsenterer Flender GmbH's produkter i Danmark.
Gear- og koblingsproducenten Flender er nu repræsenteret i Danmark gennem Acton, som glæder sig over at have producentens innovative transmissionsløsninger i produktprogrammet.
Således kan Acton nu tilbyde hele udvalget af Flender-produkter samt tilhørende teknisk rådgivning og support, fremhæver Acton-produktchef Jan Kisling, og han suppleres af Acton-CEO Thomas M. Davidsen:
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
“Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Flender, som styrker vores position som en førende leverandør af transmissionsløsninger i Danmark. Flenders produkter er synonymt med pålidelighed og høj ydeevne, og vi ser frem til at bringe disse fordele til vores kunder,” fastslår Thomas Davidsen.