24. april 2025, kl. 07:58
Lemvigh-Müller meddeler, at man nugennemfører den største investering i virksomhedens Warehouse-løsninger til dato. De hidtidige lagre i Odense og Kolding skal centraliseres i ét lager i Kolding.
Med igangsætningen af den hidtil største investering i logistikdelen vil Lemvigh-Müller sikre, at man i fremtiden kan håndtere større mængder varer og samtidigt tilbyde mere kundetilpasset og miljørigtig logistikydelse.
Warehouse løsningen giver samtidig muligheden for at følge produktflow, lagerperformance og kaptacitetsudnyttelse, og herved levere endnu hurtigere til markedet, påpeger Lemvigh-Müller, som har valgt Knapp som partner til projektet. Den rolle inkluderer implementering af opgraderingerne på lageret i Kolding på både tekniske automationsløsninger og software.
Projektet omfatter opførsel af et 23 meter højt Knapp Evo Shuttle med cirka 130.000 lagringspladser og 12 ergonomiske Pick-it-Easy-arbejdsstationer. Der opføres også et 38 meter højt High Bay-lager med plads til 26.000 paller, hvor pallekraner med monorail vil kunne håndtere store volumener af paller. Andre funktioner, der bidrager til at gøre lageret fuldautomatisk omfatter pakkehåndteringsmaskiner, robotstyret palletering og semi-automtisk pallet-2-pallet-plukning med automatisk fødning af paller fra pallelageret.
”Vores lager i Kolding har været i drift siden 2003 og fungerer upåklageligt. For at fremtidssikre vores logistik og lagerstyring, foretager vi nu den største logistikinvestering i selskabets historie, og etablerer et topmoderne logistikcenter i Kolding, som skal sikre, at vi fortsat kan vækste og komme endnu hurtigere frem til vores mange tusinde kunder i hele landet og vores 23 butikker. Vi er af den klare overbevisning, af det nye lager vil fremtidssikre virksomheden og give os en stor fordel i et markedet i form af endnu bedre kundeløsninger”, forklarer CEO Christian Søgaard Christensen, Lemvigh-Müller.