16. maj 2025, kl. 13:44
AB SKF har annonceret et samarbejde med den australske bølgeenergivirksomhed Carnegie Clean Energy for at levere virksomhedens Power Take-Off-system (PTO) til CETO-bølgeenergiteknologien.
Carnegie Clean Energy's CETO-bølgeenergiteknologi består af et fuldt nedsænket punktabsorber-anlæg, hvor en undervandsbøje bevæger sig i takt med havets bølger et par meter under overfladen og omdanner denne bevægelse til elektricitet via et PTO-system.
Partnerskabet med SKF markerer et vigtigt skridt på vejen mod en langsigtet teknisk alliance om kommercialisering af CETO-systemet, og virksomhederne arbedjer nu tæt sammen om design og levering af PTO-enhederne, fremhæves det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
SKF har hidtil bidraget med indledende designarbejde for lejer og aksler til PTO-systemet under en udviklingsaftale mellem de to virksomheder.
Efter færdiggørelsen af dette arbejde blev lejeproducenten tildelt kontrakten på produktion af tre PTO-enheder, der skal anvendes ved CETO-udrulningen på Biscay Marine Energy Platform.
Ifølge Global Application Account Manager for Ocean Energy hos SKF Michael Baumann er partnerskabet med Carnegie kulminationen på et samarbejde, der begyndte med enkeltstående roterende komponenter og nu omfatter et komplet, integreret kraftoverførselssystem.
Han understreger i den forbindelse virksomhedens stolthed over at være en del af denne rejse mod kommercialisering af en teknologi med globalt potentiale.
Carnegies direktør Jonathan Fievez fremhæver i sin tur at samarbejdet med lejeproducenten styrker virksomhedens forsyningskæde med en globalt anerkendt aktør, der bringer teknologisk ekspertise såvel som produktionskapacitet til at understøtte den planlagte opskalering af CETO.
Han fremhæver endvidere engagementet og præcision inden for roterende udstyr bidrager til at sikre CETO-teknologiens ledende position i det globale bølgeenergilandskab.
Partnerskabet med Carnegie er en del af SKF's bredere satsning på havenergi.
Virksomheden har for nylig også indgået samarbejde med selskabet Minesto om udnyttelse af tidevandsenergi ved Færøerne ved hjælp af undervands-drageteknologi. Derudover har SKF underskrevet en hensigtserklæring med Proteus Marine Renewables og GE Vernova om fælles udvikling af multi-megawatt tidevandsprojekter.
Initiativerne viser, fremhæver SKF, selskabets dedikation til bæredygtige energiløsninger og understøtter ambitionen om at gøre havenergi til en central del af den globale energiforsyning.
Ifølge Michael Baumann er forventningen, at oceanenergi forventes at kunne levere mindst ti procent af verdens energibehov i fremtiden, og at nøglen til succes ligger i hurtig udvikling og kommercialisering af teknologier som CETO.