21. maj 2025, kl. 08:04
Beskæftigelsen bliver ved med at stige. I den aktuelle opgørelse af lønmodtagere fra Danmarks Statistik er fremgangen yderligere 3.200 lønmodtagere i marts.
Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse steg i marts med 3.200 personer, hvilket svarer til en stigning på 0,1 procent i forhold til februar.
I marts havde således 3.050.200 personer et lønmodtagerjob. I sektoren virksomheder og organisationer, som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 2.600 personer højere end i februar. I sektoren offentlig forvaltning og service steg antallet af lønmodtagere i marts med 600 personer.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Hen over de seneste 12 måneder er fremgangen 34.000 flere lønmodtagere, sammenlignet med opgørelsen for marts 2024. Det svarer til en stigning på 1,1 procent.
I sektoren virksomheder og organisationer var der 29.700 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,4 procent, over det seneste år.