Teknovation Logo






 

Forsvarsområdet er femdoblet ved Mekoprint

  • Det kan være udfordrende at opskalere så hurtigt, som forsvarsordrerne nu kommer, fortæller CEO Anders Kold, Mekoprint.

12. juni 2025, kl. 13:08 

Ordrebeholdningen af forsvarsrelaterede aktiviteter er gået fra at udgøre under 5 procent til i dag over 25 procent af den samlede ordrebeholdning ved Mekoprint A/S. Det medfører udvidelser af produktionen både internt og hos eksterne partnere.


Med over 30 forsvarsrelaterede kunder i Europa er efterspørgslen ikke længere sporadisk for Mekoprint. Helt konkret er ordrebeholdningen til forsvarssektoren løftet fra at udgøre under 5 procent til over 25 procent af den samlede ordrebeholdning. Derudover er Mekoprint i dialog med en række virksomheder i forsvarsbranchen om særligt et emne:

"Den største udfordring for dem, vi arbejder med i forsvarsbranchen, er at skalere både hurtigt og effektivt og parallelt optimere både komponentdesign og logistik. Det kræver tæt samarbejde og stor fleksibilitet igennem hele værdikæden med et variabelt produktionssetup både internt og eksternt, og det kan vi i Mekoprint," siger virksomhedens CEO Anders Kold. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Mekoprints løsninger indgår i en bred vifte af forsvarsudstyr, og omfatter blandt andet specialdesignede kabel- og betjeningsløsninger til taktiske headset, hvor signalet skal forblive klart selv under kraftige vibrationer og i støjfyldte situationer.

Dertil kommer betjeningsløsninger til kommunikationsudstyr ombord på skibe samt finmekaniske emner, der indgår i droneteknologi, hvor lav vægt og høj præcision er afgørende.

Mange af løsningerne er designet til at modstå UV-stråling, fugt, store temperaturudsving og fysisk belastning uden at gå på kompromis med driftssikkerhed og brugervenlighed, understreger Anders Kold.

Han løfter endvidere sløret for, at man nu udvider produktionen, som i forvejen omfatter mere end 40 produktionsteknologier, i et internationalt produktionssetup med over 30 interne og eksterne produktionssteder. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik