24. juni 2025, kl. 14:52
AP&T introducerer aktuelt to styresystemer – et til presser og et til automation og ovne – med forbedret integration i deres nøglefærdige produktionslinjer til pladeformning.
AP&T har aktuelt besluttet at implementere et styresystem med en moderne og intelligent planlagt arkitektur, som baserer sig på tyske Beckhoff Automations teknologi, fortæller AP&T-CTO Christer Bäckdahl.
"Det føles fantastisk at starte på en frisk ved at lægge en ny og omhyggeligt forberedt grundstruktur, før vi begynder at kode," siger Christer Bäckdahl, som venter, at give brugerne af systemerne både forbedret ydeevne og fleksibilitet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
AP&T-udviklingen af servopresser har altid stillet krav til præcision gennem hele formningsprocessen, mens sikkerhed og reaktionsevne i dag ligeledes er afgørende faktorer i især mindre presser, hvor operatøren arbejder i umiddelbar nærhed af maskinens bevægelige dele, påpeger Christer Bäckdahl videre.
For at opfylde disse krav er virksomheden gået over til Beckhoffs teknologi, der muliggør mere præcis styring af kraft, hastighed og omdrejninger, og derfor betyder hurtigere reaktionstider og forbedret nøjagtighed for servopresser:
"Sikkerhed, pris og ydeevne er afgørende for os, og Beckhoff var det naturlige valg," siger Christer Bäckdahl.
Ud over forbedret kontrol tilbydes med skiftet også avanceret diagnostik. Maskinen kan identificere, hvor et nedbrud opstod, og hvorfor, hvilket reducerer nedetid og giver hurtigere genstart.
Brugere, som allerede har en maskine eller linje fra AP&T, modtager regelmæssige opgraderinger til deres styresystemer. For at drage fordel af de fremadrettede systemer kræves der dog nogle hardwareopgraderinger. For presser betyder det en ombygning for at integrere styresystemstrukturen og sikre kompatibilitet. For automatisering og ovne involverer opgraderingen primært udskiftning af CPU'er, mens den overordnede kommunikationsstruktur forbliver den samme, fortæller Christer Bäckdahl, og oplyser, at de fremadrettede styresystemer forventes at være tilgængelige for AP&T's kunder i 2026.