Teknovation Logo






 

CenSec: Muligheder i 5 procent til forsvar

  • Pr. 1. juli er Dustin Wilden officielt tiltrådt hvervet som direktør for CenSec, og han ser muligheder i de skærpede NATO-mål for den danske forsvarsindustri.

10. juli 2025, kl. 09:18 

NATO-målet om 5 procent af BNP til forsvar skaber både pres og muligheder for virksomhederne i den danske forsvarsindustri, og der bliver brug for en markant kapacitetsopbygning - både militært, industrielt og innovationsmæssigt, lyder det fra CenSecs nu tiltrådte direktør Dustin Wilden.


Danmarks nationale klynge for forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien, CenSec, har pr. 1. juli officielt tilknyttet Dustin Wilden som klyngens direktør, som han har været konstitueret i stillingen for i de seneste syv månederr:

"Vi oplever et markant skifte i industrien som følge af den skærpede internationale sikkerhedsdagsorden og den uro og kompleksitet, der følger med. Det gælder lige fra krigene i Ukraine og Mellemøsten til spændinger i Asien og nye digitale trusler i cyberdomænet. Samlet set betyder det, at vores medlemmer bliver mødt af et stigende behov for at kunne levere hurtigere, mere fleksibelt og mere robust," siger Dustin Wileden, og fortsætter:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Det handler ikke kun om øget produktion, men også om at kunne levere teknologiske løsninger, der matcher de krav, som fremtidens konflikter stiller. Mange af vores medlemsvirksomheder arbejder derfor lige nu med at skalere op, etablere nye partnerskaber og sikre, at deres teknologier også kan spille en rolle i internationale forsyningskæder og NATO-sammenhænge".

Danmark har allerede solide styrkepositioner inden for blandt andet cyber- og informationssikkerhed, sensorer, overvågningssystemer og kommunikationsteknologi. Men Wilden pointerer, at NATO-landenes beslutning om at øge forsvarsbudgettet til 5 procent af BNP bliver en gamechanger for virksomhederne i branchen:

"Målet om 5 procent skaber både pres og muligheder. Der vil blive brug for kapacitetsopbygning i stor skala - ikke kun militært, men også industrielt og innovationsmæssigt. For den danske industri betyder det, at vi ikke længere bare kan agere som nicheleverandører - vi skal kunne levere større mængder, hurtigere og med løsninger, der skaber reel værdi for Danmarks og NATO's sikkerhed. Det kræver investeringer i både teknologi, mennesker og produktionskapacitet, og her får CenSec en vigtig rolle som bindeled og katalysator," fremhæver Dustin Wilden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik