5. august 2025, kl. 13:54
Schröder Group vil være på plads ved den 17. Blechexpo, som holdes 21. til 24. oktober 2025 i Messe Stuttgart, hvor virksomheden vil udstille i hal 1. Blandt andet vises en MAK 4 Evolution UD til fuldautomatisk bukning af op til 6 millimeter tykke plader.
Schröder, som i Danmark er repræsenteret gennem Muncholm A/S, Hadsten, vil på Blechexpo 2025 igen have MAK 4 Evolution UD i fokus, som det også var tilfældet på EuroBLECH 2024-messen, men denne gang i en version med en arbejdslængde på 3.200 millimeter, fuldt udstyret med automatiske værktøjsvekslere, hvilket reducerer opsætningstiderne betydeligt.
Maskinen er med POS 3000 3D-grafikstyringen og Schröders op-og-ned-gående falsbjælke samt tilhørende Advanced Handling System, AHS, så emner kan færdiggøres fuldautomatisk efter en enkelt positionering af pladen.
AHS er således en løsning baseret på en pneumatisk roterende plade med sugekopper. Den kan sikkert og præcist positionere blanke ark med en størrelse på op til 3.700 gange 1.500 millimeter og vægt på op til 236 kilogram. AHS inkluderer et kamerasystem til måling af pladekonturen, motoriserede referenceakser til indstilling og sit eget sikkerhedskoncept.
På standen vises blandt andet også PowerBend Multi, som en 4.000 gange 2,0 millimeter-maskine, hvor baganslaget kan indstilles i en vinkel for at muliggøre konisk bøjning. Det betyder, at profiler kan fremstilles, så de passer ind i hinanden. Den motoriserede bjælkejustering på maskinen muliggør hurtige skift mellem forskellige pladetykkelser uden manuel indgriben.
En anden kraftfuld maskine fra programmet, som udstilles er PowerBend Industrial UD 4.000 gange 5,0 millimeter til industriel bearbejdning af såvel tykke som tynde plader med store flader.
På standen vises også PDC 3.200 gange 3,0 millimeter motoriseret saks, som eliminerer behovet for ellers tidskrævende manuel justering og betjeningsfejl, da positionen automatisk beregnes af softwarestyringen.
Med den motoriserede valse på 134/15/2 millimeter vil Schöder-Fasti desuden vise, hvad de er kendt for; maskiner til afrunding med maksimal gentagelsesnøjagtighed og præcision. Gentagelsesnøjagtigheden i fremføringen og højdejusteringen af den bagerste valse opgives af producenten til plus/minus 0,1 millimeter.