Teknovation Logo






 

Engel lancerer Victory electric 220 i Düsseldorf

  • Engel har verdenspremiere på Victory electric 220-maskinen på K 2025-messen.

13. august 2025, kl. 15:32 

Østrigske Engel har løftet sløret for endnu en af maskinlanceringerne på efterårets K-messe i Düsseldorf. Det er Victory electric 220-maskinen, som får premiere i en opstilling på messen, hvor der skal fremstilles fittings.


Når det 8. til 15. oktober gælder K 2025-messen er Engel på plads i hal 15 med en række af de seneste plastsprøjtestøbemaskiner, og heriblandt også flere verdenspremierer.

Således vil man på messen lancerer Victory electric 220, der vil indgå i en opstilling, hvor der skal fremstilles særlige fittings, oplyser producenten.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Projektet sker i samarbejde med værktøjsmageren ifw, der har fremstillet et værktøj, hvor man kan producere fire fittings i et enkelt skud: To med en 90-graders albue og to med en 45-graders albue, alle i polypropylen fra Borealis, og bearbejdet med en skudvægt på 4 gange 80 gram.

Opstillingen vil også omfatte Engels  iQ process-system for analyse af op til 1.000 procesparametre ved hvert skud, ligesom man kan registrere afvigelser og giver AI-baserede anbefalinger til optimering af processen.

Et andet element vil være producentens digitale opsætningsassistent, som guider  operatøren trin for trin gennem opsætnings, og reducerer tiden hertil med op til 80 procent, samt gør det muligt for selv mindre erfarne medarbejdere at udføre hurtige og sikre omstillinger, fremhæver Engel.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik