Teknovation Logo




 

Bliv rustet til den digitale fremtid på Technomania

  • De besøgende kan blandt andet hos itm8 møde specialister med viden og erfaring, som står klar til dialog om både strategi og praksis, når det gælder øget digitalisering.

25. august 2025, kl. 06:56 

Technomania er et innovationsunivers, og vil i år også indbyde til at de besøgende bliver bedre rustet til den digitale fremtid ved besøg på eventet i hal F 30. september til 2. oktober.


IDA har indgået partnerskab med itm8 og Google på årets udgave af Technomania, der også i finder sted som en del af HI Tech & Industry Scandinavia 2025 i MCH-Messecenter i Herning.

”Vi er glade for at stille op med to så stærke partnere med hver deres ekspertiser og indsigter. Den digitale udvikling og beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur er vigtigere end nogensinde, og det er på den baggrund, vi præsenterer nogle af de virksomheder og teknologier, der kan løfte det digitale område og it-sikkerheden op på et endnu højere niveau”, siger direktør Lene Christensen, Kompetence, Læring & Frivillighed i IDA.

På itm8-standen i hal F kan de besøgende møde specialister med viden og erfaring, som står klar til dialog om både strategi og praksis, fremhæver itm8. som desuden er med på Technomania-scenen for at give perspektiver på AI’s indtog i arbejdslivet, og hvorfor det er afgørende at tænke sikkerhed og ansvarlighed ind fra starten.

Google ankommer på sin side med AI-assistenten Gemini og etablerer på Technomania "en legeplads for dem, som endnu ikke er kommet rigtig i gang med AI".

På Technomania får man således et indblik i, hvordan Google bygger sine sprogmodeller, og hvordan man kan optimere sin brug af AI – både i privatliv og arbejdsliv. Eksempelvis får man mulighed for selv at prompte Gemini på Technomania, fremhæves det. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik